Loading...

VED EU HVOR DE STJÅLNE KVOTER BEFINDER SIG?

Filmens billede UP IN SMOKE fotograf Bo Tengberg

EU har et register over samtlige klimakvoter. Bestemmelser om fortrolighed gør, at kun politi og Europol kan få oplysninger. Ved ikke at bede disse myndigheder gøre noget, står miljøkommissær Connie Hedegaard med en gloende varm kartoffel i sine hænder.

Af Peter Skeel Hjorth, journalist.

Der er svindlet med klimakvoter for milliarder af Euro via momskarruseller. Der stjålet klimakvoter fra offentlige myndigheder. Nogle af dem er ikke fundet, selvom de alle har unikke numre og derfor eksisterer som unikke computerfiler.

Alligevel er der eksempler på, at legitime handler pludselig omfatter klimakvoter, der er stjålet i et andet land.

Skal man tro miljøkommissær Connie Hedegaard, som hun udtaler sig i det filmede interview, hvorfra korte udtalelser er brugt i dokumentaren; ”Varm luft for milliarder”, er problemet med de omfattende bedragerier bragt under kontrol. Men der er et ubehageligt spørgsmål, som trænger til et konkret svar. Har EU-Kommissionen kendskab til, hvor forsvundne penge er gemt af vejen, men vil ikke oplyse det?

Tom Heinemann spørger:

Et stort cement firma har stævnet kommissionen for 15 millioner Euro. De kan ikke finde dem, og de siger, at I ved, hvor de er. Har du tænkt dig at give dem de 15 millioner Euro?”

Connie Hedegaard svarer:

”Nej, det har jeg nu ikke, men det må der være nogen jurister, der tager sig af. Det afgørende er, at nu det er stoppet.”

Kriminalitet foregår

Og Connie Hedegaard fortsætter: ”Altså som jeg siger: Det kan man jo få meget fest ud af. Det er også for dårligt, at der foregår kriminalitet – også i cyberspace, men det gør der altså. Det gør der i alle mulige finansielle transaktioner.

Vi har også lige haft en bank- og finanskrise, hvor der er nogen af dem, som du ikke helt har kunne trace tilbage til udgangspunktet.

Det ser jeg ikke som nogen undskyldning, men man skal jo vide at den slags kriminalitet jo foregår.

Det er jo ret svært at lave et system, hvor du aldrig kan lave kriminalitet imod det. Nu er der strammet gevaldigt op på sikkerheden i de forskellige 27 lande, og vi har nu også et fælles EU-register. Der er blevet lavet krav om, at man skal betale på forhånd m.v., så man på en hel anden måde kan identificere dem, der handler.”

Nye sikkerhedskrav

Konfronteret med, at Europol anslår alene momskarruselsvindlen til 5 milliarder Euro, siger Connie Hedegaard:

”Hvis du kigger på så mange andre ting, hvor vi har fået jongleret rundt med milliarderne, så er der rigtig rigtig store beløb i den finansielle sektor”.

Men det ændrer da ikke ved, at der har været momssvindel?”

”Derfor har man også sat ind overfor det fra EU-systemet. Det gjorde man i 2009. Det gjorde jeg som ny kommissær i 2010. På et tidspunkt lukkede vi registrene rundt omkring og sagde; I får ikke lov til at åbne i jeres respektive lande, før I lever op til en række specifikke sikkerhedskrav. Fra midten af 2012 har vi derudover haft et fælles europæisk register, hvor sikkerheden – alt andet lige – kan være endnu mere top-tunet, og hvor der er sat ressourcer af til at sikre sig mod forbrydelser

Danmark fik verdens største register for kvotehandlere. Hvorfor?”

”Som jeg forstår det, var årsagen, at man ikke bad om at få lov til at se pas og identifikation – og det tog også noget tid, før man begyndte at kræve pengene forlods. Man må bare sige, at der er forbrydere i alle områder. Og det er der også på nettet, og her var altså en mulighed for at gå ind og lave noget cyber-kriminalitet.

Da man blev opmærksom på det – så stoppede det. Som jeg forstår det fra August 2009. Man har i hvert fald ikke kunne konstatere flere ting med udgangspunkt i det danske kvoteregister. Det er også det, som Rigsrevisionen fandt frem til i sin rapport.”

Men det kræver jo, at nogen finder ud af det, før man kan stoppe det.”

”Da Danmark fandt ud af det, stoppede det det. Da Europa fandt ud af det, stoppede det. At det nærmest er systemet, der bliver svindlet imod, som er problemet, er som at vende tingene på hovedet. Problemet er trods alt også dem, der svindler?”

”Stadigvæk, så vil jeg jo ikke sidde og sige, at så kan der aldrig ske noget igen. Det er der ingen, der kan – ligegyldigt hvad vi taler om. Når der handles i cyberspace, så kan der også svindles med det. Ligesom der kan, når det ikke er i cyberspace, men bare almindelig kriminalitet.”

Skriftlige svar

Interviewet med Connie Hedegaard fandt sted den 17. september 2012 på hendes kontor i Bruxelles. Tom Heinemann havde angiveligt kun fået en halv time til at spørge hende om Kyoto-aftalen og problemerne med kvotesystemet m.m.. Til stede var også hendes talsmand, Kristian Ruby. Sent i interviewet spørger Tom Heinemann til sagsanlægget fra cementfabrikken, som hævder, at EU kommissionen godt ved, hvor de forsvundne kvoter for 15 millioner Euro befinder sig.

Kort efter blev interviewet afbrudt af Kristian Ruby med den forklaring, at den afmålte tid var brugt. Tom Heinemann anmodede derefter om et fornyet interview med Connie Hedegaard, men blev bedt om at fremsende sine spørgsmål pr. mail. I slutningen af oktober 2012 kom Connie Hedegaards svar, udformet skriftligt af Kristian Ruby med henvisning til, at det er Connie Hedegaard, der svarer på spørgsmålene.

Det fremgår af diverse dokumenter, at du blev orienteret om moms-svindlen i august 2009, og hvor du var minister. Hvordan fulgte du op på misbruget af det danske register?”

“I den orientering, som jeg fik af mit departement, blev det præsenteret som en sag for Politi og Skat, og mit embedsværk forbandt ikke svindelsagen med deres egne administrationspraksisser. I den forelæggelse, jeg modtager i august 2009, står der sort på hvidt, at dette blot er til orientering, fordi sagen rettelig hører hjemme hos Told og Skat. Jeg bliver altså orienteret om, at et andet ministerium skal have adgang til registeret. Da Ekstra Bladet senere på året begynder at skrive om sagen, er meldingen fra embedsværket utvetydig klar. Der er intet om det – artiklen bygger på en misforståelse, hvilket embedsmænd allerede før artiklens offentliggørelse har gjort journalisten  (fra EB. red.) opmærksom på. Først senere – under COP15 – hvor jeg ikke længere er klimaminister, bliver jeg orienteret om, at sagen er mere speget. Det fremgår i øvrigt også af Rigsrevisionens rapport, som eksplicit nævner, at “Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har oplyst, at problemets fulde omfang først stod klart for Energistyrelsen i december 2009.”

Svindlen uden betydning

I forbindelse med, at det danske kvoteregister blev det største i verden, orienterede du da dine EU-ministerkolleger om dette? (I givet fald vil jeg meget gerne se den eventuelle korrespondance).”

“Antallet af navne i et administrativt register, er ikke noget, en minister går og holder regnskab med. Men i min tid som kommissær har jeg sammen med min kollega, kommissær Semeta, skrevet til alle de EU-lande, der endnu ikke havde benyttet sig at mulighederne i EU-lovgivningen for at minimere risikoen for momssvindel med kvoter.

 

Franske forskere har påvist, at momssvindlen var en væsentlig faktor i forhold til, at den globale pris på kvoter faldt dramatisk. Nogen taler ligefrem om et sammenbrud. Hvordan ser du på dette?”

“Prisen på EU-kvoter er først og fremmest et udtryk for balancen mellem udbud og efterspørgsel. Momssvindlen kan til tider have øget omsætningen, men den har ingen effekt på den overordnede balance. Den altafgørende årsag til faldet i kvoteprisen, er den langvarige økonomiske krise, som har ramt EU.”

Du var minister, da svindlen stod på sit højeste. Nu er du Kommissær – hvor du har haft ansvaret for at rydde op. Hvordan er det at skulle stramme op på noget, som man selv var ansvarlig for?”

“Som EU-Kommissær har jeg iværksat en række initiativer for at forhindre kriminalitet relateret til EU’s kvotehandelssystem. Blandt andet har jeg sikret, at handel med kvoter underlægges samme generelle og strenge regler som handel med traditionelle finansielle instrumenter. I min tid som klimakommissær har vi desuden skabt et sikrere elektronisk register og på stærkest tænkelige måde bedt medlemslandene at lukke eventuelle resterende huller i forhold til momssvindel.”

En gloende kartoffel

Nogenlunde samme svar på det sidste spørgsmål gav Connie Hedegaard i det mundtlige interview. Tilbage står spørgsmålet om EU-Kommissionens kendskab til, hvor stjålne kvoter befinder sig. At Kommissionen ved det, fremgår af to andre filmede interviews, og det faktum, at den har et register over samtlige kvoter. Men det ønsker Connie Hedegaard ikke at redegøre for.

Registrets eksistens fremgår dog af en e-mail korrespondance med en topembedsmand i EU-hovedkvarteret, Peter Zapfel, der på initiativ fra Connie Hedegaards talsmand skrev til Tom Heinemann og henviser til bestemmelser om fortrolighed i forordningen om ”EU ETS registreringssystem”.

Derfor kan hverken kommissionen eller de enkelte medlemsstater give offentligheden oplysninger om specifikke kvoter i registreringssystemet, skriver han og tillige, at EU-Kommissionen naturligvis samarbejder fuldt ud med nationale politimyndigheder og på forlangende giver oplysninger til disse myndigheder samt Europol.

Det giver Connie Hedegaard mulighed for at bede politiet finde de stjålne kvoter.

Ved ikke at gøre det i den prekære sag, står hun med en gloende varm kartoffel i sine hænder.