Loading...

SVINDLERNES TAG-SELV-BORD

Elkjær

Gennem to år afdækkede Ekstra Bladet og journalisterne Bo Elkjær og John Mynderup, hvor lemfældigt myndighederne registrerede mere end 1.200 kvotehandlere i det danske kvoteregister. De krævede hverken ID eller checkede identiteten. Resultat: Danmark blev centrum for et svindelnummer, der af forskere og Europol vurderes at have kostet de europæiske skatteydere op mod 67 milliarder kroner.

Af Tom Heinemann

 

”Bo Elkjær. Hvem var Mirza Ghalib?”

”Mirza Ghalib var den indiske nationaldigter. Man kan sammenligne ham med HC Andersen. Det er en meget berømt digter som levede fra 1797 og til 1869 og han dukker så op som kvotehandler i det danske kvoteregister. Det finder vi ud af, da vi får adgang  til hele registeret. Vi begynder jo at checke de her navne, der er i registeret  og undersøge hvem de er – og hvad det er for nogle typer. Og der dukker navnet Mirza Ghalib så op på en adresse i Tingbjerg. Og det siger selv at den indiske nationaldigter som døde for 140 år siden har ikke noget at gøre i Tingbjerg.

”Man han stod i det danske kvoteregister?”

”Ja, han stod i det danske kvoteregister og var registreret som kvotehandler.”

”Vi har også været ude at se på nogle andre adresser i dag, som har huset kvotehandlere. Hvor stort var det her, da det stod på det højeste?”

”Det som vi fandt ud af, da vi fik adgang til hele kvoteregisteret, det var at man næsten uanset hvad vi kiggede på, så så det mystisk ud og når vi begyndte at undersøge, så var det også mystisk. Den danske register var verdens største af sin art med 1.256 konti, og vi har kigget på rigtig mange af dem.

Vi har fundet en kvotehandler, der var indregistreret på en parkeringsplads i London. Vi har fundet den kiosk på Vesterbro, hvor en taxachauffør fra Malmø skulle være registreret som kvotehandler – og alle mulige andre af den art.

Det var adresser som simpelthen ikke eksisterer – altså Ingebolden 26 i Hvidovre. Der er jo ikke nogen adresse, der hedder Ingebolden i Hvidovre”, siger Bo Elkjær.

97 % svindlere

”Da vi så havde skrevet om dette, så begyndte de at rydde op i Energistyrelsen i registeret og der skrumpede registeret fra de her 1.256  konto og hvor det var verdens største register til at rumme nogle og 30. Det vil sige at mere end 97 % blev fjernet, da det gik op for dem at der var et problem.”

”Hvad er der sket med det danske kvoteregister?”

”Det er jo stort set opløst. Altså det gik fra at være verdens største til at være 33 registreringer.  Det er jo kollapset, må man sige.

”Både Europol og en forsker fra Frankrig virderer, at svindlen med CO2-kvoterne har kostet de europæiske skatteydere mellem 7-9 milliader Euro. Tror du på de tal?”

”Ja, det tror jeg på. Altså vi har jo ikke de eksakte tal i vores research, men der har været så mange sager, som bl.a. vi har fundet og som er blevet brudt op rundt omkring, af myndighederne i de forskellige lande. Og når vi går ind og ser på de tal – 1,8 milliarder Euro i Frankrig – 2 milliarder Euro i Tyskland osv. , så får man en fornemmelse af, hvad for en størrelse vi snakker om.

”Rigsrevision har jo undersøgt det her – og deres tal er jo forsvindende lave – i forhold til de tal som Europol taler om. Hvem har ret?”

”Altså, Rigsrevisionen har ikke været i stand til at få oplysninger fra de samarbejdsorganisationer, der er rundt omkring. Altså de tilsvarende tjenester rundt om i Europa. De har ikke fået nogle tal retur. De har været nødt til at forholde sig til de tal som de har fået. Europol de sidder jo med efterretningsvirksomheden som den europæiske politienhed. Det vil sige , at de har adgangen til de forskellige politimyndigheder. Man kan spørge sig selv om hvem der har ret.

Dem der er tættest på oplysningerne er jo nok dem som har ret.”

Vi har styr på det

”Vi havde jo – John Mynderup og jeg – et møde med Energistyrelsen og Skat da vi startede artikelserien. Vi skrev den første artikel og sendte den til dem til gennemcheck. Så inviterede de os ned til et møde i Energistyrelsen, hvor Skat også var der, og hvor deres melding til os var, ordret citeret: ”Vi har styr på det”

Det var i slutningen af November 2009.

Men de havde ikke styr på det. Jeg tror ikke at de danske myndigheder, på det tidspunkt i 2009, var klar over, hvor påtrængende en kriminalitet det her i virkeligheden er, og hvor krævende det er, at der bliver sat ind hurtigt

“Det danske kvoteregister stod piv-åbent. Der var ikke nogen form for kontrol af dem som tilmeldte sig det danske register, andet end at de skulle svare på den e-mail som blev sendt.”

Der blev ikke checket nogle identifikationsoplysninger eller noget som helst og det var derfor at det var muligt at registrere sig med de falske adresser”, siger Bo Elkjær.

”Vi fik at vide at man havde lavet en administrativ forenkling, hvor man havde gjort det nemmere at registrere sig – og det er også den oplysninger som Energistyrelsen har givet til Kammeradvokaten – at man havde lavet denne administrative forenkling og at man derfor desværre kom til at undlade at kontrollere

Men da der bliver boret i det – så står det klart: Det er ikke sandt. Der er ikke lavet nogen administrativ forenkling – det har simpelthen stået piv-åbent hele vejen igennem. Alle har kunnet registrere sig som aktiv kvotehandler uden nogen form for kontrol.

”Hvordan så det ud i de andre landes kvoteregistre?”

”Der var en helt anden kontrol i de andre landes kvoteregistre. Altså i England ville det typisk tage tre måneder at blive registreret som kvotehandler, fordi at alle de oplysninger som du bruger når du tilmelder dig registeret, blev kontrolleret – altså hvad var din identitet – hvad var din adresse – hvad var din virksomhed og så videre.

”Og det gjorde man ikke i Danmark?”

”Nej, det gjorde man overhovedet ikke i Danmark. Man kunne blive registreret på nærmest minutter.

Connie Hedegaard-notatet

”Der sker det i sommeren 2009, at der er så mange henvendelser til det danske kvoteregister, om at blive registreret, så de retter henvendelse til EU og siger: Hvad kan vi gøre for at sætte den her process ned i fart, sådan at de medarbejdere der er på sagen kan følge med. Og her finder EU så ud af, at den er rivende gal og at det skal stoppes øjeblikkeligt så man skal sikre at de folk som kommer ind i registeret, de også kan identificeres, sådan at man ved hvem de er. Det er et krav fra EU-Kommissionen. Så det gør man i det danske kvoteregister fra juli 2009.

Indtil da, har man ikke kontrolleret de her oplysninger. Man er ikke i Energistyrelsen opmærksom på, at man også skal checke bagud – alle dem der var kommet ind i registeret. Det var også nødt til at stoppe – man skulle pille dem ud og undersøge om det her var ægte adresser eller ej. Det gør de ikke

”Den 24. august 2009 bliver klimaminister Connie Hedegaard orienteret – i et fortroligt notat – at der er det her problem med momssvindlen via kvoteregisteret.

Vi har jo fået aktindsigt i det notat hun har fået og kan se, at hun har siddet og skrevet bemærkninger i margen. Det fremgår også af notatet, at alle pressehenvendelser skal ske til Skat – og der skriver Connie Hedegaard, at man skal være opmærksom på, at hendes presseansvarlige også skal være opmærksom på, at hun ikke skal begynde at svare på spørgsmål om den her svindel. Det skal alt sammen over til Skat. Og så sker der sådan set ikke rigtigt mere i Energistyrelsen frem til december 2009, hvor vi begynder at skrive om sagen.”

”Connie Hedegaard siger til os, at det hun fik forelagt i august blot var en – som hun siger – ”orientering” og at hun først blev klar over det i december 2009?”

”Vi får at vide i slutningen af November 2009, at der er styr på det, men det er der jo ikke, for der foregår jo stadig svindel på det tidspunkt. Der er jo en Norsk sag der  først bliver rullet op i januar 2010 – og der er britisk, belgisk, hollandsk sag, hvor der bliver lavet anholdelser i slutningen af december 2009.

Så på det her tidspunkt – altså i sidste halvår af 2009 – foregår svindlen jo stadig for fuld udblæsning , og der bliver ikke rigtig gjort noget i Energistyrelsen eller  i Klima- og Energiministeriet for at finde ud af, hvad er problemets omfang.

Hvem har ansvaret for det her? Hvad kan man gøre for at stoppe det . Hvad er det for nogle personer der er registreret i det danske register. Hvem er det vi har med at gøre. Det er jo ikke sådan nogle ting der bliver taget hånd om på det tidspunkt. Det er først langt senere, at det sker.”

”Men mener du at Connie Hedegaard har uret, når hun siger  til os at det bare var en orientering hun fik i August?”

”Det er jo en fortrolig notits. Jeg ved ikke om man skal kalde den for en orientering eller at man skal sige, at det er et papir der kræver handling.

Man kan sige, at der foregår en svindel – der foregår aktivt svindel i et register som hun har ansvaret for, og den svindel er i gang på det tidspunkt, hvor hun får den her orientering (fra SKAT, red.) og der bliver svindlet for meget, meget store pengebeløb – penge som bliver flyttet rundt uden at man har overblik over hvem som foretager denne svindel og hvor pengene ender henne. Man kan se hvilke statskasser pengene bliver stjålet fra – og som det foreligger med de oplysninger der er kommet ud fra ministeriet, så gør hun ingenting.

”Uanset karakteren af den orientering som kommer frem i august, så er der vel tale om nogle ganske alvorlige advarsler?”

”Ja, det må man sige. Advarselslamperne bør blinke voldsomt, stort og rødt på skrivebordet hos Connie Hedegaard – altså hun bliver orienteret om sagen i august 2009, at der foregår svindel i registeret som hun har ansvaret for.

Vi ved fra registerets egen kommunikation med EU-kommissionen, at de ikke aner hvem der er sluppet ind i det her register og der kommer så mange ind, at de ikke kan følge med. Og Europol er sådan set også på sagen. Skat er på sagen.

Så det ligger der alt sammen – lige til at reagere på  i august 2009 – det her register – det skal simpelthen stoppes. Det skal lukkes og svindlen den skal stoppes.”

”Men det bliver det ikke?”

Nej, det bliver det ikke og svindlen får lov til at fortsætte og foregå uhindret. Det kan vi jo se. Der bliver svindlet videre i registeret. Helt frem til slutningen af december – og starten af januar er der sager hvor det er omfattende svindel der foregår”

Den åbne ladeport

”Connie Hedegaard fastholder overfor os, at det hun fik at vide i august – det var bare en orientering, som hun kalder det. Hvad er forskellen?”

”Forskellen er, at hun sidder med det register der er en kæmpe stor åben port, som den her svindel kører igennem. Og hun har nøglen til at lukke den port. Og det kan hun gøre i august – det kan hun gøre i juli – og det kan hun gøre tidligere da man bliver opmærksomme på svindlen – i sommeren 2009, hvor også Europol melder ud i forhold til politimyndighederne. Men det gør hun ikke.

Faktisk gør hun jo ikke noget. Det er jo først da Lykke Friis træder til og overtager hendes ministerpost, at man begynder at klappe porten i – i forhold til den svindel der foregår og efterse de konti der er i registeret.

Da man i EU går ind i nogen lande og fjerner momsen fra kvoter for at forhindre svindlen, så gør man det faktisk nemmere at svindle med de her kvoter, fordi det du har brug for  når du skal lave momssvindel med en vare – f.eks. en CO2-kvote – det er at få adgang til varen uden moms – og så kan du sælge den videre med moms, og så kan du stjæle momspengene. Dét at få adgang til en vare uden moms, det er at lave den her karruselsvindel, hvor man flytter varen over grænsen – og så tilbage over grænsen igen. På den måde får man adgang til at få momsen igen – og så kan man stjæle momsen, når den bliver pålagt et videresalg.

Når der nu er nogen lande, men ikke alle lande, som går ind og fjerner momsen fra CO2-kvoterne, så giver du adgang til svindlerne at købe kvoter uden moms, som de så kan sælge videre med moms. I og med at det ikke er en koordineret indsats, hvor man ikke gør det alle steder på samme tid – gør man det lettere at svindle.”, siger Bo Elkjær

Svindlernes paradis

”Du kan lave momssvindel med alt. Du skal have en vare der er pålagt moms – så fragter du den over en landegrænse – og i og med at momssystemet fungerer som det gør, så bliver den refunderet og genudbetalt på den anden side, og så kan du lave svindel med det.

I modsætning til mobiltelefoner, fladskærme eller bildæk eller bilpærer eller hvad ved jeg, så  er CO2-kvoter geniale fordi det er elektroniske certifikater. Du er ikke nødt til at pakke dem op på en palle og stoppe dem op i en lastbil og så køre dem tværs over grænsen – og sørge for at der er fragtpapirer, hvis det var mobiltelefoner.

Her kan du gøre det alt sammen elektronisk.

Du kan styre det hele fra din bærbare computer, ved et cafébord, mens du sidder og drikker kaffe – og så kan du sælge de her certifikater gennem dine forskellige firmaer rundt om i forskellige lande uden at flytte dig udover en grænse selv.

Og det kan gøres lynhurtigt – da det er elektronisk – det er som at sende en e-mail og så kan man generere den moms man får udbetalt fra de forskellige landes statskasser – lynhurtigt – ved at lade de her kvoter køre fra konto til konto til konto.”

Hvad ved EU-Kommissionen

Knapt havde EU og de mange medlemslande fået styr på momssvindlerne, før det europæiske kvotesystem blev angrebet igen. Nu begyndte computer-hackerne at slå til.

”Hver kvote er et unikt serienummer – et digitalt certifikat, så EU-Kommissionen ved i princippet nøjagtigt hvor hver eneste kvote befinder sig. Det er som en almindelig overførsel fra bank til bank – og det er jo det man gør, når man bryder ind ved hacking eller phising for at stjæle kvoter

Altså man går ind og overfører fra en konto til en anden konto. Hvis det f.eks. var en netbank, der var blevet hacket, så ville man bare føre pengene tilbage og anholde den kriminelle, der havde gjort det..

Man ved godt, hvor kvoterne er – man kan bare ikke hente dem tilbage til der, hvor de rettelig hører hjemme.”

”Siger du, at EU-Kommissionen – som jo har det øverste ansvar for samtlige kvoter i hele EU – og det er 10 milliarder. De ved godt, hvor kvoterne er henne?”

”Ja”

”Så hvorfor man vi ikke finde de fire millioner?”

”Dét spørgsmål må du stille til EU-Kommissionen.”

”Men de ved det godt?”

”Ja, ja. De ved godt hvor kvoterne er.”

”Hvorfor tror du, at de ikke vil fortælle os det?”

”Man kan jo godt have en hypotese om, at det er rent politiske årsager, at man ikke vil gå ind og sige at vi er nødt til at flytte de her kvoter tilbage.

På et eller andet tidspunkt er de her kvoter – fra at være stjålet – og gået over og blevet hvidvasket, de begynder at figurere i legitime handler i systemet fordi det er jo certifikater, som bare kører frem og tilbage mellem nogle ”brokers”.

Så er der én der har stjålet dem på et tidspunkt, men ham der sælger dem videre – og selvom han i princippet er hæler – og køber hælervarer er han jo stadig en legitim handler – som får de her kvoter ind.

Og der har man det her problem, at pludselig er de her stjålne kvoter  røget over i den hvide del af handlen, og man kan åbenbart ikke finde ud af at håndtere dette – og f.eks. sige: Dén der kvote, den er altså stjålet . Den bliver vi nødt til at føre tilbage

Hvad stiller man op med ham som legitimt har købt sine kvoter. Hvad skal han gøre. Hvordan skal han kompenseres for det tab han lider.”

Altså en kvote er et elektronisk certifikat, altså de ved godt hvor de er. Det ligger i sagens natur. Der kan være andre årsager til, at man ikke kan føre kvoterne tilbage – og når jeg siger de, så mener jeg selvfølgelig EU-Kommissionen.

Man ved fra centralt hold og fra de centrale registre godt hvor de her kvoter er henne i systemet.

Det er ikke nødvendigvis sådan, at de nationale myndigheder har adgang til de her oplysninger, og det kan godt være at bagmandspolitiet er blevet hacket og fået stjålet deres kvoter, men det betyder ikke nødvendigvis at de ved hvor deres kvoter er henne – men det gør EU-Kommissionen.”