Loading...

SOFISTIKERET ONLINE-SVINDEL FOR 100 MILLIARDER EURO I EU

UP IN SMOKE 4 fotograf Bo Tengberg

Bedragerier med klimakvoter til 5 milliarder om året i en periode er kun toppen af et isbjerg, siger Europols direktør Rob Wainwright. I ny dokumentarfilm om ”Varm luft for milliarder” fortæller han, hvor den organiserede kriminalitet i 2008 bevægede sig ind på markedet for klimakvoter.

Af Peter Skeel Hjorth, journalist.

I realiteten er det kun finansverdenen, som har glæde af handlen med klimakvoter. De er blevet en handelsvare, der kan tjeners store penge på, uden at det er til gavn for klimaet, fordi kvoteprisen i dag så lav, at det er billigt for industrien at forurene.

Det europæiske handelssystem for klimakvoter er i dag ganske enkelt kollapset og helt ligegyldigt, lyder den hårde kritik fra cand. polyt. Jørgen Henningsen, i en dokumentarfilm om ”Varm luft for milliarder”. Den havde premiere i Grand Bio den 4/9 i København under stor mediebevågenhed.(“Varm luft for milliarder” sendes første gang i DR1, den 9/9, red.)

Oprindelig ønskede EU kommissionen et skattebaseret kvotesystem. Jørgen Henningsen var arkitekten bag et forslag, som dog aldrig blev gennemført, fordi det krævede enstemmighed blandt medlemsstaterne, og især englænderne var stærkt imod.  I stedet fik man et markedsbaseret kvotesystem uden samspil mellem udbud og efterspørgsel, og det er en fundamental fejl, siger Jørgen Henningsen i det filmede interview bag hans udtalelser i filmen. Han arbejdede for kommissionen 1987-2006 og har en helt anden vurdering af kvotesystemet end miljøkommissær Connie Hedegaard. Hun mener ikke, at det er brudt sammen.

En stærkt bidragende årsag til, at handlen med klimakvoter er blevet til ”varm luft for milliarder” er den organiserede kriminalitet. Den så hurtigt muligheder at gennemføre bedragerier af et svimlende omfang via moms-karruseller, computer-hacking og ved at udnytte forskelle i landenes opkrævningssystemer. Europol anslår i filmen, at der blev svindlet 5 milliarder Euro om året i den tid, bedragerierne fandt sted. En fransk forsker,Marius-Cristian Frunza, vurderer i filmen svindlen til op mod 15 milliarder Euro, hvis man samler moms-svindlen, computerhacking og hvidvaskning af penge.

Svindlen kan i nogle tilfælde have udgjort så meget som 90 procent af handlen med klimakvoter. Som den fælleseuropæiske politimyndighed Europols direktør Rob Wainwright siger: ”Vi så i nogle tilfælde et pludselig et fald i handelen på 90 procent, når smuthuller blev lukket med ændringer af for eksempel metoden til opkrævning af moms.”

Dårlig it-sikkerhed

I 2008 så Europol den organiserede kriminalitet bevæge sig ind på markedet for klimakvoter med udspekulerede metoder, fortæller Rob Wainwright i filmen. Kriminelle netværk benyttede sig af de mest sofistikerede teknikker til at bedrage både stat og almindelige borgere.

Smuthuller i landenes forskellige moms-systemer og dårlig it-sikkerhed gjorde det muligt for kriminelle at stjæle klimakvoter og gennemføre den gigantiske svindel for milliarder af Euro, der kunne være brugt til velfærd og afhjælpning af finanskrisen.

Rob Wainwright beskriver de velorganiserede bedragerier med klimakvoter som toppen af et isbjerg. De fem milliarder Euro fra klimakvoter er blot en del af moms-bedragerier og anden svindel online på totalt 100 milliarder Euro. 60 procent af svindlen er foretaget med moms-karusseller, viser Marius-Cristian Frunzas forskning.

En virtuel undergrundsøkonomi

Handlen med klimakvoter er på ca. 180 milliarder dollars årligt (1.060 milliarder kroner), som kriminelle står på spring for at få fingre i. Og opfindsomheden er stor. I Tjekkiet blev en bombetrussel brugt til at tømme hele landets register over klimakvoter.

Rob Wainwright: ”Jeg er slet ikke overrasket over, at kriminelle grupper vil gå meget langt og benytte sig af stærke kriminelle handlinger, inklusiv vold og korruption, for at beskytte deres interesser. Og efterhånden som vi gjorde det sværere for dem ved at lukke smuthul efter smuthul, blev de tvunget til at tage større risici. Og det er, hvad vi så med den ekstraordinære aktion i Tjekkiet og i øvrigt andre steder. Det overrasker mig ikke, at de er blevet desperate over de effektive forholdsregler, vi har taget.

Vi har også set en bevægelse imod større aktivitet på Internettet og i cyberspace for, at de kan fortsætte deres aktiviteter. Vi havde alvorlige tilfælde af hacking i 2011 med tyveri af fire millioner klimakvoter. Så vi har set dem arbejde online. Disse aktiviteter viser, hvor betydningsfuld en facilitet Internettet er blevet for organiseret kriminalitet. En af de vigtigste opgaver for Europol i dag er at forebyggede, at disse organiserede kriminelle netværk kan gøre yderligere skade på det europæiske system for handel med klimakvoter.”

Rob Wainwright lægger ikke skjul på, at det er lettere at begå bedragerier online end at stjæle penge fra en bank eller stjæle en bil. Derfor har en virtuel undergrundsøkonomi overtaget den gamle form for kriminalitet, siger han. En kriminel økonomi, der fungerer online, tillader kriminelle at operere på denne måde.

”At finde smuthuller online er ”huge business”, og myndighederne har i deres iver efter at lægge sagsbehandling på Internettet haft for lidt fokus på sikkerhed. Det har kriminelle hurtigt set muligheder for at udnytte,” siger Rob Wainwright.

Det er milliarder af Euro, som er endt i kriminelles lommer, så de kan fortsætte med anden ulovlig aktivitet. Så der er tale om en stor trussel imod vore samfund. Derfor var det vigtigt, at vi tog hårdt fat i 2009 og fortsætter arbejdet i dag, påpeger Europols direktør.

En prekær sag

Svindlen med klimakvoter har skabt et prekært problem for EU kommissionen. Udover moms-karruseller er der stjålet klimakvoter fra offentlige myndigheder. Nogle af dem er ikke fundet, selvom de alle har unikke numre. Der er eksempler på, at legitime handler pludselig omfatter klimakvoter, der er stjålet i et andet land m.m.

Et stort cementfirma har stævnet kommissionen for 15 millioner Euro fra forsvundne klimakvoter. Kommissionen ved, hvor de befinder sig, men vil ikke oplyse det, siger firmaet.

At kommissionen ved, hvor forsvundne kvoter befinder sig, fremgår af to andre filmede interviews til ”Varm luft for milliarder”, samt det faktum, at den har et register over samtlige kvoter.

Registrets eksistens fremgår af e-mails fra en topembedsmand i EU-hovedkvarteret, Peter Zapfel. Han har kvotesystemet som sit arbejdsområde og er placeret lige under generaldirektøren. Efter at Tom Heinemann, som har lavet filmen, var begyndt at udspørge miljøkommissær Connie Hedegaard om sagen, sendte han en e-mail til journalisten og henviste til bestemmelser om fortrolighed i forordningen om ”EU ETS registreringssystem”.

Derfor kan hverken kommissionen eller de enkelte medlemsstater give offentligheden oplysninger om specifikke kvoter i registreringssystemet, skriver han og tillige, at kommissionen naturligvis samarbejder fuldt ud med nationale politimyndigheder og på forlangende giver oplysninger til disse myndigheder samt Europol.

EU kommissionen har altså kendskab til, hvor stjålne klimakvoter gemmer sig, fordi de har unikke numre og ligger i ”EU ETS registreringssystem”.

Det får det unægtelig til at se ud, som om EU kommissionen driver, hvad man kunne beskrive som ”verdens største hælercentral”.