Loading...

SER GRØN OMSTILLING SOM EN FANTASTISK FORRETNING

Lidegaard02

Klimaminister Martin Lidegaard ser Danmark som et grønt erhvervseventyr og foran en ekstrem ”green makeover” de næste 20-30 år. I energisektoren skal der tages systembeslutninger, der kun kan tages af politikere, og som forbrugerne ikke har en jordisk chance for at påvirke. I dokumentaren ”Varm luft for milliarder” medvirker han kun kort. I det filmede interview bag ved taler han med store bogstaver.

Af Peter Skeel Hjorth, journalist.

EU’s eget kvotemarked har kæmpeproblemer. Det er der ingen grund til at lægge skjul på. Priserne er for lave, erkender klimaminister Martin Lidegaard i dokumentaren ”Varm luft for milliarder”. Han nævner senere i filmen, at den danske regering  ikke er ”tilhænger af at fiks-fakse kvoter frem og tilbage i markedet.”

Martin Lidegaard mente først, at det var en super idé, at I-landene med klimakvoter kunne hjælpe U-landene. En lang række evalueringer har imidlertid vist, at det ikke har fungeret godt nok. Der har været for meget varm luft og for få konkrete resultater, indrømmer han.

Bag den korte medvirken ligger et langt filmet interview fra vinteren 2012, som viser en minister med skarpe holdninger til, hvad der skal gøres for at bremse den globale opvarmning. Som han siger: ”Hele den grønne omstilling har jo vist sig at være en fantastisk forretning og ikke det modsatte. Men samtidig skal vi ikke blive fuldstændig forblændet af vores egen grønne succes. Vi skal selvfølgelig bidrage til, at U-landene – især de fattigste af dem – også kan få en bæredygtig energi udvikling.” Skavankerne i EU’s kvotesystem skal rettes op, men løsningen er ikke helt at afblæse det, mener ministeren.

Danmark skal først og fremmest lave den grønne omstilling herhjemme, mener den radikale minister, der i interviewet bruger store ord om den danske indsats:

”Selvom mange ikke har opdaget det, har vi gennemført det grønneste, bredeste og længstvarende energiforlig i verden på det her område. Vi fordobler vores indsats for energibesparelse. Vi fordobler andelen af vedvarende energi på otte år – vel og mærke uden at regningen stiger for de danske forbrugere – dvs. i forhold til, hvis vi ikke havde gjort det,” lyder det fra Martin Lidegaard.

Både succes og fiasko

Efter klimaministerens opfattelse har Kyoto-aftalen været både en succes og en fiasko. De lande, der gik med og rent faktisk har opfyldt deres forpligtelser, er kommet langt. Og her tænker Martin Lidegaard især på EU landene.

”Jeg tror ikke, at vi havde haft den grønne udvikling i EU, hvis ikke det havde været for Kyoto. Men den har også på nogle områder været en fiasko, må vi erkende. Der var nogle lande, vi ikke fik med som for eksempel USA, der var verdens største udleder på det tidspunkt. Alt for mange lande har ikke leveret og slet ikke forpligtet sig på noget tidspunkt. Desuden har nogle af de aftalte mekanismer ikke altid fungeret hensigtsmæssigt. I de lande, der kom med og har leveret – blandt andet EU – er der sket noget. Og det har været en succes. For alle de andre har det været knap så stor en succes.

Hvad sker der lige nu, Martin Lidegaard?”

”Kigger vi på de internationale klimaforhandlinger, må man nok erkende, at de går for langsomt. Især har vi dramatisk brug for, at der sker mere på den korte bane. Vi har et – kan man sige – hul mellem det, som videnskaben anbefaler skal ske inden 2020, og det som vi har aftalt i de internationale klimaforhandlinger skal ske inden 2020. Hvis ikke vi får lukket det hul, har vi et kæmpeproblem.”

Kig på Danmark

”Man kan stå op hver morgen og blive deprimeret over, at det ikke går hurtigere i de internationale klimaforhandlinger. Men man kan faktisk også stå op hver morgen og glæde sig over, at der sker en lang række nationale og lokale og regionale tiltag”, siger Martin Lidegaard.

”Kig på Danmark. Vi har besluttet og skære 40 procent af vores egen CO2 udledninger inden 2020. Vi har allerede aftalt et energiforlig, der giver 34 procent CO2-reduktion. Tyskland har tilsvarende målsætning. Sverige har tilsvarende målsætninger. England har en der ligger lige under, og EU er ved at fastsætte nye mål for 2030. Så på nogle områder sker der faktisk noget, men globalt set har vi svært ved at nå vores mål.”

En stor del af vores klimaindsats hviler på, at Danmark har købt en meget stor del klimakvoter i andre lande for at få regnestykket til at gå op.”

”Det er korrekt.”

Er det ikke hykleri?”

”Den tidligere regering valgte at opfylde en pæn del af Danmarks Kyoto-forpligtelser ved at købe kreditter i udlandet. Det er ikke denne her regerings politik. Vi mener, at den grønne omstilling skal ske i Danmark. Vi vil gerne have de grønne investeringer i Danmark. Vi tror oven i købet at det er en økonomisk god forretning”, siger Martin Lidegaard.

Skal feje for egen dør

”Men selvfølgelig skal vi også huske at vi er forpligtet til at hjælpe med ny teknologi og finansielle midler i ulandene, hvis de skal have en jordisk chance for at omstille deres økonomi til det. Men det skal ikke være i stedet for at gøre noget herhjemme, det skal være både og.”

Er du ikke presset op i et hjørne og står helt alene, når du siger, at vi skal feje for vores egen dør og ikke som den tidligere regering købe vores klimakvoter i udlandet?”

”Jeg står ikke alene, men står trygt med både en dansk regering og et flertal i folketinget bag mig. I min optik skal vi gøre to ting, vi skal feje for egen dør. Vi skal sikre danske virksomheder og dansk erhvervsliv en grøn omstilling og de danske forbrugere stabile energipriser for eksempel.

Min opfattelse er, at de CO2-reduktioner, der skal ske frem mod 2020, skal ske herhjemme. Vi har taget det første skridt med et energiforlig der giver 34% CO2-reduktion, vi vil gerne op på 40%. Og nu kigger vi på transport og landbrug og andre områder. Ja, den grønne omstilling skal ske i Danmark.”

Kræver stabil kvotepris

Det har aldrig været billigere at forurene end i dag. Og danske virksomheder kan rent faktisk gå ud på verdensmarkedet og købe sig retten til at forurene?”

”Vores målsætninger på klimaområdet er fuldstændig uafhængige af EU’s kvotemarked. Det er det CO2, som kommer ud fra dansk grund, vi vil reducere. Og det bliver reduceret. I min optik er der også forskel på de fleksible mekanismer, hvor man køber aflad i ulandene og hvor mange projekter har vist sig ikke at holde vand,.

Det er den ene form for marked. Det andet er EU’s kvotemarked. Det udgør både en del af problemet, men så sandelig også løsningen. Jeg kan slet ikke se, hvordan vi kan overkomme den klimaopgave, hvis ikke vi får bidrag fra erhvervslivet, innovation, nye teknologier, investeringer og så videre.

Men det er ikke let at skabe et effektivt marked for CO2 handel.  Vi havde en stor diskussion i EU om vi skulle have en skat på CO2 eller om vi skulle have et kvotemarked. De fleste lande ønskede ikke at EU skulle blande sig i skat, herunder i øvrigt Danmark, som jo ikke vil have at EU kommer for tæt på traditionelt set.

Og derfor endte det så med et kvotesystem i stedet for. Det er der fordele og ulemper ved. En af fordelene er, at du kan lave et loft på, hvor meget der overhovedet bliver udledt. Men ulempen er, at du har en svingende CO2-pris, og det kæmper vi med i øjeblikket, fordi kvotepriserne er langt lavere, end vi havde regnet med.

Det er Danmarks holdning, at vi burde gøre en endnu større indsats for klimaet, så vi fik kvoteprisen op. Hvis den grønne omstilling skal lykkes i Europa, skal de private investorer vide, hvad de har og holde sig til. Det kræver større stabilitet i kvoteprisen”, siger Martin Lidegaard.

Højt ambitionsniveau

”Der ikke i tvivl i mit sind om, at klima-truslen og ressource-krisen på et globalt niveau er den største opgave, som min generation af politikere har foran os. Der er heller ingen tvivl om, at når man skal ændre på hele måden, vi producerer på, måden vi forbruger på, måden vi får et velfærdssamfund til at fungere på, så er det nogle meget store ryk, der skal tages meget hurtigt.

Vi har i det sidste år rent faktisk gennemført en energiaftale, der er historisk og den mest ambitiøse i verden i forhold til at omlægge til vedvarende energi, og jeg kan garantere for, at det ambitionsniveau vil blive fastholdt så længe jeg er minister.

Udfordringen er så kolossal, fordi vi udover at skulle nedbringe CO2-udledningen har en global middelklasse, der vokser og vokser i lande som Kina, Sydkorea og mange andre vækstøkonomier. Vi har et enormt ansvar for at bidrage til, at disse økonomier kan vokse på en mere bæredygtig måde, end vores er. Samtidigt med at vi lægger vores egen om.

Ellers så bliver resultatet enorme problemer ikke bare for klimaet, men også for disse økonomier selv, fordi priserne på ressourcer vil stige så meget. Vi har en enorm opgave foran os, men der er også noget, der skubber på i den rigtige retning. Og det er, at priserne på alle former for ressourcer vokser markant.

I de sidste ti år er priserne på det globale råvaremarked, fødevarer, energi, metaller, steget mere, end de faldt i hele det 20 århundrede. fordi vi har fået en milliard flere globale middelklasseborgere. De næste 25 år kommer der yderligere tre milliarder middelklasseborgere.”

Hvem er skurkene

”Danmark har ikke været nogen klimaduks indtil nu. 80 procent af vores el er kommet fra kul – også selvom vi havde mange vindmøller. Nu skærer vi markant ned i brugen af fossile brændstoffer frem til 2020. 70 procent af den danske el vil komme fra vedvarende energi i 2020.

Man kan spørge sig selv, hvem der er skurkene og hvem heltene i den grønne omstilling. For mig at se er de største skurke dem, der står for efterspørgslen efter fossile brændstoffer. Det er sådan set dig og mig, der tanker vores bil og bruger fossile brændstoffer. Så længe der er efterspørgsel, kommer vi ikke problemet til livs.

Så det er efterspørgslen, der er skurken. Det er efterspørgslen, der skal reduceres. Og det er præcis det, vi er på vej til at gøre i Danmark. Vores fokus er primært at sikre danskerne uafhængighed af fossile brændstoffer, en grøn omstilling, et erhvervseventyr osv. Samtidig skal vi give en hånd til dem, der har brug for det ude i den store verden.”

Kan lande som Kina og Indien omstille sig?”

”De nye vækstøkonomier vil gerne have det samme gode liv, som vi har. For os i den rige verden er det svært at pege fingre ad dem og sige: Nu må I ikke bygge nye kulkraftværker. Nu må ikke køre i bil som os eller bruge køleskabe osv. Men får vi ikke en omstilling, taber vi alle sammen.”

Ekstrem ”green makeover”

Du siger, at vi skal feje for egen dør. Men hvad er det helt præcist, at vi skal gøre?”

”Alle udledninger af drivhusgasser skyldes vores forbrug. Noget af det forbrug kan du og jeg ikke ændre hjemme hos os selv. Der skal større omstillinger til. For eksempel et nyt energisystem som det, vi er ved at lave i Danmark, men på andre områder er det faktisk dig og mig, der bestemmer, hvordan vores forbrug skal være. Køber vi kød eller grøntsager. Køber vi økologisk osv.

Hvis ikke vi samlet set, forbrugere, erhvervsliv og politikere, er i stand til at trække i samme retning og ændre vores forbrug, så vi efterspørger mindre fossilbaserede produkter, kan vi ikke løse den opgaven.”

Et af vores kraftværker udleder ligeså meget CO2 som 550.000 danske biler om året. Det er en fjerdedel af den danske bilpark. Hvad batter det så at køre i bittesmå biler, som kører rigtigt langt på literen?”

”Hvad vi taler om, er en ekstrem ”green makeover” på 20 til 30 år. Vi kan vælge at tage mulighederne og gå foran i. Men det er ikke noget, vi kan slippe for under nogen omstændigheder. I energisektoren skal der tages systembeslutninger, som kun kan tages af politikere, og som forbrugerne ikke har en jordisk chance for at påvirke. Men der er også beslutninger, der skal tages af forbrugerne. Det er især sådan noget med at blive mere ressource-effektive. Undgå madspil, unødig kørsel osv.

Forbrugerne skal være med til at løse det, men det kan de ikke, før der er nogle rammer, som gør det lettere at gøre det rigtige. Som politikere har vi et ansvar for, at vi gennem vores afgiftssystemer og erhvervspolitik skaber betingelserne for, at de rigtige produkter og varer er tilstede.”

(Note: Interviewet med Klimaminister Martin Lidegaard blev gennemført i vinteren 2012 – altså længe før den nylige Klimaplan blev fremlagt)