Loading...

REN OG SKÆR SVINDEL

Tarjei Haaland

Tarjei Haaland er Klima- og Energi rådgiver for Greenpeace.

Han er også medlem af 92 Gruppen, der består af en lang række danske ngo’er.  

Af Tom Heinemann

”Kyoto aftalens første del udløb her ved årsskiftet 12 og 13. Har det været en succes?”

”Nej det kan man ikke sige.  Det er der mange grunde til, men en af grundene var jo , at da man forhandlede den på plads, så var amerikanerne helt vilde med, at de skulle have frit slag til ikke at skulle gøre noget på hjemmebane, men at man kunne klare sig med at købe kreditter i andre lande. Især i U-landene..

”Idéen omkring et markedsbaseret kvotesystem kommer til at fortsætte. Nu kommer kineserne med deres version, koreanerne kommer.  Australien kommer, Californien kommer – som en af de største økonomier i verden.  Hvilken betydning får det for klimapolitikken, at man forsætter det her markedssystem?”

”Jamen, der er nogle fordele ved det. Hvis EU´s kvotesystem fungerede, så ville det være et af værktøjerne til at få den grønne omstilling, som EU gerne vil have. Men problemet med EU’s kvotesystem er, at det ikke fungerer fordi kvoteprisen er alt for lav. Fordi man har et kæmpe overskud af kvoter i systemet. Også både kvoter internt, altså interne kvoter, men også kreditter fra mange af de CDM projekter, som EU landene har købt sig til.

”Men det er jo de samme politikere som uddeler de her kvoter, som der nu er for mange af, siger du? Hvad skal de så gøre?”

”De skal simpelthen destruere de overskudskvoter der er. Både for at få prisen op, så kul – som jo for øjeblikket er billigst – kan blive dyrere fordi i det øjeblik at kvoteprisen er høj, så bliver kulprisen jo også høj og så kan de vedvarende energikilder konkurrere.  Det, der er problemet i dag, det er, at fordi kvoteprisen er så lav, så ser man at de europæiske el-selskaber investere i kulfyrede værker i stedet for den grønne omstilling og man ser at, de eksisterende kraftværker fortsat fyres med kul, fordi det er det billigste brændsel”, siger Tarjei Haaland.

Overskud af kvoter

”Vil du gå så langt som til at sige, at der jo i realiteten er tale om en eller anden form for sammenbrud i det her system?”

”Ja, det er kollapset. Og det eneste der er at gøre, er at de mange overskudskvoter der findes – de skal simpelthen destrueres. Nu har kommissionen jo foreslået noget de kalder backloading – at man simpelthen skal udskyde noget af den auktionering af nye kvoter i perioden 2013 til 2020. Men det er slet, slet ikke tilstrækkeligt. Altså kommissionen har selv sagt, at i 2020 så vil der være overskud af kvoter og kreditter på 2.3 milliarder tons CO2.  Og det skal simpelthen væk, hvis vi skal have det system til og fungere.”

”Det var jo en meget stor del af hele Kyoto aftalen var, at vi skulle investere i renere teknologi i udviklingslandene og på den måde kunne vi få frigivet nogle kvoter – som vi så kunne trække fra på vores regnskab herhjemme, sådan at vi kunne få klimaregnskabet til og passe. I har i 92-gruppen undersøgt en lang række af de danske projekter, som staten har været involveret i. Hvad var resultatet af den undersøgelse?”

”Resultatet var, at flere af de her projekter, CDM projekter, ikke var additionelle, det vil sige at de ville formentligt ville være startet – selv uden at man havde investeret – uden at man havde fået den kredit hjem. Og det betyder, at det bliver ren og skær svindel. Når reduktionen ikke faktisk er en ny reduktion, så er det jo fup.”

Men det er jo ikke det, man kan læse på Energistyrelsens hjemmeside, som har stået bag alt det her. Har de ikke fortalt sandheden om de her projekter?”

”De har ikke fortalt hele sandheden kan man roligt sige, og det var blandt andet det vores undersøgelse jo viste, at selv hvis man dykker lidt ned bag deres egne oplysninger, FNs egne oplysninger omkring de her ting, så kan man godt se at de tegner et alt for glorificeret, et alt for rosenrødt billede af deres projekter.”

Den stolte søfartsnation er ikke med

”Altså kvotesystemet er indrettet sådan, at det er de store virksomheder og el-producerende virksomheder, som er med i kvotesystemet. Det er sådan cirka halvdelen af udslippet i EU. Resten er så ikke-kvote belagte sektorer, som man siger, det er så det staten selv, altså Danmark – selv skal reducere. Og der kan man jo også bruge kreditter både firmaerne eller virksomhederne i kvotesystemet og den danske stat kan bruge kreditter til at opfylde noget af målet.”

”Vi har nogle af verdens største skibsrederier i Danmark, som sejler på verdenshavene og vi har de største skibe, den mest moderne flåde. Men det regnskab tæller slet ikke med. Hvorfor?”

“Fordi man har et problem med, at international skibstransport ikke er dækket af Kyoto-protokollen, men er med i diskussionen om klimaforhandlingerne. Og alle er jo klar over, at det skal med, hvis man skal løse problemet. For eksempel i Danmark, der er et udslip fra dansk opererede skibe rundt omkring i verden af samme størrelsesorden som det samlede udslip fra land.

”Men de tæller ikke med i regnskabet?”

”Nej, de tæller ikke med i regnskabet.”

”Hvorfor ikke?”

”Fordi man ikke har fundet ud af, hvordan man skal gøre det, og det er jo en diskussion man har i klimaforhandlingerne, hvordan man skal gøre det her. Og det bliver jo ikke bedre af, at lige præcis skibstrafikken er noget forbandet svineri, fordi man bruger den mest beskidte former for olie netop i skibstransporten – fordi der ikke er nogen afgift eller skat på fuel-brændsel – eller på bunker-brændsel som det hedder.”

Vil stoppe FN’s kvotesystem

 ”Jeg mener, at både CDM og Joint Implementation (JI) systemet skal lukkes ned ligesom man nu i princippet har gjort det i Danmark. Og Danmark kan gøre det, fordi man kan jo selv bestemme om man vil bruge det eller ej. Men vi skal også have det ændret i selve den globale aftale, som man forhandler om. Og det man har snakket om, det er, at man skal reformere CDM-systemet, sådan at det kun kommer til at dreje sig om projekter i de allerfattigste ulande.”, siger Tarjei Haaland.

“Det giver lidt mere fornuft, men dybest set er det her et system som har vist sig ikke at fungere ,og som i virkeligheden har været en undskyldning for at de fattige lande ikke har lavet deres egen regulering og en undskyldning for at de rige lande ikke har lavet de reduktioner, de selv skulle lave på hjemmebane.”

”Men på papiret er alting taknemmeligt?”

”Man kan godt opfylde sin klimamålsætninger på papiret – og enten er det fup eller også er det et forsøg på at slippe væk fra, at skulle gøre noget selv.

Det er de rige lande, der har et historisk ansvar for at vi har et klimaproblem, og som skal gå foran og gøre mest. Derfor er det forrykt, når det er de rige lande som prøver og slippe væk fra og gøre noget selv. ”, siger Tarjei Haaland

(Interviewet blev foretaget den 25. November 2012)