Loading...

KVOTEHANDELSSYSTEMET I EUROPA ER KOLLAPSET

Jorgen Henningesen02

CO2 udslippet faldet udelukkende på grund af andre forhold end kvotesystemet, mener den danske embedmand, der var arkitekten bag et forslag til et skattebaseret kvotesystem. Han påpeger, at en fundamental fejl i det eksisterende system er mangel på samspil mellem udbud og efterspørgsel. I dag er det kun af interesse for finansverdenen.

Af Peter Skeel Hjorth, journalist.

Kvotesystemet er fuldstændig ligegyldigt og i realiteten kun interessant for finansverdenen. Så ætsende i sin kritisk er cand. polyt. Jørgen Henningsen, der fra sit arbejde for EU-kommissionen 1987-2006 har et indgående kendskab til sagen. Og den vurdering står i skarp kontrast til miljøkommissær Connie Hedegaards syn på kvotesystemet.

Det var Jørgen Henningsen, der i begyndelsen af 1990erne udarbejdede det oprindelige forslag til et skattebaseret kvotesysten for kommissionen. Det blev ikke gennemført, fordi skattelovgivning kræver enstemmighed blandt medlemslandene , og især englænderne var meget imod. Et skattebaseret kvotesystem havde været bedst, siger han i det filmede interview bag dokumentarfilmen ”Varm luft for milliarder”. (Interviewet blev foretaget den 12. januar 2013)

Jørgen Henningsen: ”Et rent skattesystem sikrer to ting. Det sikrer for det første de reduktioner, skatteniveauet ligesom lægger op til, fordi det flytter rundt på. hvad betaler sig, og hvad der ikke betaler sig. Men et skattesystem giver også et langsigtet prissignal. Og det er en meget vigtig funktion, fordi det handler om at undgå, at der der investeres i forkerte kraftværker, kulkraftværker og så videre. Og dér er et skattesystem langt mere effektivt end det, vi har set indtil videre i kvotesystemet.

Har mistet kraften

Under tilblivelsen af markedssystemet var store finanshuse som JP Morgan, Barclays Capital og Enron begejstrede og sagde, at det formentligt ville blive verdens største råvare, hvis ikke det største marked overhovedet?”

”Helt overordnet vil jeg sige, at det kvotehandelssystem kommissionen lagde frem i 2001, var rigtigt under de givne omstændigheder, når man nu ikke kunne komme igennem med en skat. Men nu har vi jo fået erfaring med systemet og kan se, at der er den fejl i systemet, at man ikke kan justere på det eller ikke vil justere på det. Desværre er vi derfor endt i en situation, hvor det system der i princippet var rigtigt foreslået i 2001, helt har mistet kraften eller pusten.

”Systemet er ganske enkelt brudt sammen. Det har ikke længere nogen funktion, fordi prisniveauet så lavt, at det ikke betyder noget som helst for nogle af de områder hvor det skulle have betydet noget. For eksempel om kraftværkerne bruger kul eller gas. Det betaler sig kun at bruge kul, hvis man har mulighed for det. For nye investeringer, for energibesparelser på alle de områder er kvotesystemet fuldstændig ligegyldigt. Det er faktisk kun interessant for finansverdenen.”

Gør mere skade end gavn

Har første del af Kyoto været en fiasko?

”Man kan ikke at bebrejde protokollen som sådan, at USA meldte sig ud. Men de andre skulle have indset i 2001, at efter at USA forlod selskabet, var der ikke noget at komme efter. Der var imidlertid investeret så meget politisk prestige og så meget prestige hos de grønne organisationer, at man blev ved med at tale med samme begejstringsniveau om Kyoto-aftalen, selvom grundlaget var skredet.”

Kyoto-aftalen er forlænget frem til 2020. Hvorfor vælger man det, når det er tydeligt, at det ikke virker?”

”Det var i høj grad U-landene, som gerne ville have en fortsættelse. De har set Kyoto protokollen som noget, der kunne beskytte dem mod klimaændringerne – det er efter min mening lidt naivt – men også for at genere penge fra de såkaldt CDM projekter – altså de projekter til energibesparelser eller vedvarende energi i U-landene, som I-landene har betalt for.

Men det sker ikke. Derudover mangler de grønne organisationer stadigvæk at få gjort op med sig selv, hvad de mener om Kyoto. Min vurdering er, at den seneste aftale i virkeligheden gør mere skade end gavn, fordi den overhovedet ikke bidrager til klimabeskyttelsen. Men den giver en række politikere og andre en mulighed for at sige, at nu har de gjort noget. Efter min mening er det faktisk er bedre at være tvunget til at indrømme, at man ikke har gjort noget.”

Politisk kynisme

“Nogle politikere som blandt andet Martin Lidegaard og Connie Hedegaard er fortvivlede over, at det har været så svært og komme igennem med noget mere slagkraftigt. Men der er nok også en hel del kynisme i sagen. En hel del politikere er sikkert ganske tilfredse med, at man nu har fået et resultat, der reelt ikke forpligter nogen til andet, end hvad de allerede har besluttet sig for at gøre.”

Får det nogen betydning for klimaet?”

” Overhovedet ikke. Det er ganske klart, at atmosfæren vil ikke konstatere et lavere udslip eller nogen forbedring i forhold til det, den ville have konstateret, hvis man ikke havde forlænget af Kyoto-aftalen. Den er ganske ligegyldig.

I perioden 08-12 har EU kommissionen uddelt ca. 2 milliarder kvoter om året. Har det ikke nedbragt CO2-udslippet?”

”Nej, eftersom ca. halvanden milliard kvoter ligger ubenyttet i dag og bliver overført til den periode, der nu er startet. Så kan man ikke hævde, at det har nedbragt noget CO2-udslip. Det er faldet på grund af den økonomiske afmatning eller krise, hvad man nu vil kalde det. Og fordi der har været en forpligtelse til at bygge mere vedvarende energi ind i systemerne. På den måde er CO2-udslippet faldet, men det er stort set udelukkende på grund af andre forhold end kvotesystemet.”

Prissignalet forsvundet

I 2011 blev der udledt 34 milliarder tons CO2. Det er i det højeste tal, der nogensinde har målt. Samme år handlede man kvoter for mere end 1.000 milliarder kroner, svarende til 50 storebæltsbroer om året. Så store handelstal burde have mindsket udslippet af CO2…”

”…men det har det ikke gjort. For det er på den måde, finansmarkederne lever. Man kan jo heller ikke slutte noget om udviklingen i valutakurser som resultat af, hvor meget valuta der handles. Dagligt handles der jo valuta i langt større mængder, end der bruges af valuta, uanset om det er privatpersoner eller virksomheder. Derfor mener jeg, at finansmarkederne er de eneste, der har en rigtig interesse i kvotehandelssystemet i dag. Det er hverken virksomhederne, der deltager i det, eller klimaet.”

Just i dag koster en europæisk kvote så lidt som 43 kroner på markedet. Og en CDM (FN)- kvote koster faktisk under tre kroner. Hvad betyder det?”

”Ingenting. Fordi kvoteprisen spiller så lille en rolle for et kulfyret kraftværks økonomi. Oprindeligt havde man regnet med, at kvoteprisen skulle ligge på over 200 kroner pr. ton. Ligger den så på på 43 kroner, og der oven i købet er mulighed for at købe CDM-kvoter en endnu langt lavere pris, så spiller CO2-prisen ikke nogen rolle for økonomien i et kulfyret kraftværk. Og det var jo hele ideen i det. Nu prissignalet fuldstændig er forsvundet.”

Kul langt det værste

Er kvoteprisen er en indikator for, at systemet har fejlet fuldstændig?”

”Ja, jeg plejer at sige, at enhver kvotepris på under 15 Euro eller godt og vel 100 kr. pr. ton i virkeligheden er uinteressant fra et klimasynspunkt. Den kan være interessant fra et finansielt synspunkt. Men den er uinteressant fra et klimasynspunkt. For når vi kommer ned under det niveau, så sker der ikke ting p.g.a. CO2-prisen, som skulle være sket. Altså skift til mindre CO2-holdige brændsler eller investeringer i energibesparelser m.v. Hele ideen i EUs klimapolitik var jo netop, at man skulle bruge prisen til at sikre, at det skulle koste noget at udlede CO2, og det gør det ikke.

Desuden koster det ingen penge at købe kul, hvis vi ser på el-prisen. Producerer du en kilowatt time på et kulfyret kraftværk, er den løbende eller variable omkostning, nede på 20 øre pr. Kilowatt time. Prisen på naturgas prisen følger i vores del af verdenen i nogen grad olie prisen. Det vil sige, at vi har høje naturgaspriser, vi har relativt lave kulpriser, og vi har meget lave CO2 priser. Det kan kun resultere i en ting – så meget kul som muligt i el-produktionen. Og det er imod klimapolitikkens hovedmål

Naturgas udleder mindre end det halve af, hvad kul det udleder, hvis vi ser det per producerede kilowatt time. Så kul er langt det værste. Olie ligger så et sted mellem naturgas og kul.”

Fundamental fejl

”Hele ideen i kvotehandelssystemet er, at de virksomheder, der er omfattet, skal agere økonomisk hensigtsmæssigt ud fra økonomisk egen interesse. Det betyder selvfølgelig, at man køber, hvad der er billigst. Men systemet virker kun, hvis der er knaphed på kvoter. Hvis der lige pludselig er alt for mange kvoter, falder den ide væk. Det betyder, at hvis nogen reducerer mere, end de strengt taget skulle, så bliver det til disposition for andre, og så falder prisen yderligere. Men hovedideen i kvotesystemet, nemlig at markedet skal passe sig ind, sådan at CO2 reduktionerne sker, hvor det er billigst, er for så vidt udtryk for sund økonomi.”

Men reducerer ikke CO2-udslippet?”

”Det var sådan set heller ikke meningen. Systemet skulle sikre, at den politisk vedtagne reduktion på 20 procent i 2020 blev opnået. Problemet er, at man allerede i 2009 fastlagde år for år, hvor mange kvoter der skulle sendes ind på markedet. Uden at tage hensyn til, at markedet kunne ændre sig. Da vi så fik recessionen, faldt behovet, og så er vi i en situation, der ville svare til, at man for eksempel havde fastlagt appelsin produktionen i de næste ti-tolv år, uanset hvordan markedsprisen ville være.”

“Der er ikke andre ting der handles på markederne, hvor alene efterspørgslen regulerer prisen. Der er et samspil mellem udbud og efterspørgsel, og det mangler vi i kvotesystemet. Det er en fundamental fejl i kvotesystemet, som man ikke rigtigt har ønsket at gøre noget ved.”

Hvad betyder det for den globale opvarmning?”

”At det kører derudaf. Stigningen i CO2-udslip de kommende år kommer ikke fra Europa eller USA eller Japan, måske lidt fra Canada, men fra udviklingslandene, hvor der er udsigt til voldsomme forøgelser. Fordi de har maget lave udledninger, end vi andre har, siger de – og efter min mening med meget rimelighed – at så længe I fastholder det høje niveau, nytter det ikke, at I kommer her og fortæller os. hvad vi skal gøre for at undgå at komme op bare på det halve af det, som vi udsender.”

Kvotemarkedet kollapset

“Og det er jo der, den globale konflikt kører for øjeblikket. Derfor er det så utroligt vigtigt at få engageret USA i sagen, eftersom kineserne gør ikke noget, hvis USA kører videre på denne måde. Der er en gammel aftale fra forhandlingerne i 1990 om, at industrilandene med de høje udslip og de stærkere økonomier skulle starte med gradvist at gøre noget ved sagen, så man kunne trække resten af verden med. Og det er ikke sket.”

Hvor efterlader det vores klode, hvis det her fortsætter?”

”Vi får en alt for stor temperatur stigning, medmindre vi får styr på de kraftigt stigende udslip fra udviklingslandende. Og det gør vi kun, hvis industrilandene viser en klar interesse eller villighed til at gøre noget ved sagen. Udviklingslandene har de sidste tyve år haft en form for tilsagn om, at der hviler en særlig forpligtelse på industrilandene til at starte hele den omstilling, der skal til. Og derfor er bolden nu tilbage i Europa, Japan, USA og Canada.”

Så vi skal feje for egen dør?”

”Vi skal rydde op i vores egen butik, før vi begynder at belære de andre om, hvad de skal gøre.”

Og indtil da går temperaturstigningen kun en vej og det er opad?”

”Der er ingen tvivl om, at vi vil se både fortsat stigende CO2-udslip og fortsat stigende temperaturer. Og der er ingen mulighed for at holde sig under de to graders temperaturstigning, alle er mere eller mindre enige om, medmindre der meget hurtigt sker et voldsomt sporskifte. Men det ser desværre ikke ud til, at det vil ske”

Hvad er status 2013 for det europæiske og det globale kvotemarked?”

”Det europæiske kvotemarked er de facto kollapset. Og det er det, fordi prisen som sagt er så langt nede, at det ingenting betyder for CO2 udslippet, om den bevæger sig lidt op eller ned.”

“Den er simpelthen for langt nede under det niveau, hvor den har en betydning, det er det samme som at sige, at den er kollapset. De eneste, der rigtigt handler kvoter i dag, er finansverdenen. De virksomheder, der er inde i kvotesystemet, har i mange tilfælde for mange kvoter. Og hvis de endelig skal ud og købe nogle, er de så billige, at det nærmest er ligegyldigt.”