Loading...

DONG’s DYRE KVOTER

Dong

Dong Energy er Danmarks største udleder af Co2 og står for ca. 20 % af al udledning. For Kommunikationschef, Karsten Anker Petersen fra DONG Energy er det både godt og skidt, at kulpriserne er historisk lave.

(Interviewet blev gennemført den 30/11 2012, red.)

Af Tom Heinemann.

”Det kræver energi at producere til 5,5 millioner danskere, og vi bidrager med en stor del af det, så det er korrekt at vi udleder en del CO2.

Det gør vi kraft af vores kulproduktion på vores kraftværker, siger Karsten Anker Petersen.

”Vi har lagt en strategi for hvordan vi får reduceret vores CO2-udledning kraftigt, og i den periode du nævner fra 2008 til 2012 har vi faktisk reduceret CO2-udledningen ret kraftigt – og vi har en strategi om at gøre det yderligere.”

”Klimaminister Martin Lidegaard siger, at man sagtens kan få en god forretning ud af, at omstille til en grønnere energi. Kan I det?”

”Vi er nok et af de grønneste energiselskaber i Europa overhovedet og vi mener også at vi har lagt en ret god forretningsmodel for den grønne omstilling vi er i gang med. Men det er ikke en given sag at en grøn omstilling er en god forretning. Oprindeligt var det tanken at vi i 2020 ville have halveret vores CO2 udledning pr. produceret energienhed – og der har vi faktisk skruet op for den ambition til 60 % i 2020. Vi har siden 2006 reduceret vores CO2-udledmning med 31 % – og vi mener at vi har en god business case for det.

Vi har sat os et klart mål om, at vi i 2016 vil levere et afkast på den investerede kapital på mindst 10 % om året – og det er fordi vi finder det helt naturligt at vores aktionærer – uanset at det er staten som er vores storaktionær – eller andre at de med rette kan forvente at de investeringer vi fortager også skaber værdi for dem. Så vi mener at det er muligt både at lave den grønne omstilling og også levere et ordentligt afkast til vore aktionærer” siger Karsten Anker Petersen

”De ekstremt lave priser på CO2-kvoter og de lave kulpriser betyder vel, at det aldrig har været billigere at forurene end det i dag?”

”Så firkantet vil jeg ikke stille det op, for der var jo en tid, hvor det ikke kostede noget, men indenfor vores kvotesystem, der er det rigtigt – der er bunden næsten gået ud af kvotesystemet, det er korrekt – og vi har meget tidligt og sammen med andre energiselskaber meget klart sagt, at det ikke er sundt for den grønne omstilling, at kvoteprisen er så lav som den er.

”Så det er ikke forkert at sige, at det aldrig har været billigere at forurene end det er nu indenfor kvotesystemet?”

”Hvis vi ser det indenfor kvotesystemet, så er det korrekt, ja.”

”Er der så overhovedet noget incitament for at skifte kullene ud. Jeg mener, de er så billige, at I får dem smidt i nakken?”

”Vi synes faktisk at vi har lavet en ret god forretnings-case på, hvordan vi får udfaset kullene på vores kraftværker med biomasse. Det forudsætter selvfølgelig at vi kan blive enige med vores kunder – typisk kommuner og fjernvarmeselskaber som efterspørger vores energi. Vi har bl.a. en plan om at få kullene ud af Studstrupværket – så vi kan godt se en forretning i at skifte kullene ud.”

”Men hvis vi tager helikopterbrillerne på og ser ud over verden og Europa ….Hvad betyder så en kulpris der er 40% lavere end for blot få år siden?”

”Det er en udfordring – for set fra det enkelte kulkraftværk og på den korte bane så er lave kulpriser jo godt – men for Dong Energy samlet set og for vores strategi, der er den lave kulpris en udfordring – af flere årsager, men først og fremmest fordi den udkonkurrerer naturgasdrevne kraftværker der har den fordel af de udleder under halvdelen af den CO2 som et tilsvarende kulkraftværk gør.

”Så kullene er kommet for at blive?”

”Det må man antage, og der er meget af det” siger Karsten Anker Petersen

Billige amerikanske kul

”Der er flere forklaringer, men der er meget af det i verden. Det er nemt tilgængeligt. Der er mange lande, der kan producere kul. Det er simpelt at producere  – og så er der en meget væsentlig faktor, nemlig fundet af skifergas i Nordamerika – Det har gjort at amerikanerne ikke har behov for kul længere – og det vil sige, at deres efterspørgsel bliver skubbet væk og ud på markedet – og så er der pludselig et meget stort udbud af kul – og så dykker prisen.

”Oprindeligt skulle en klimakvote koste 225 kroner – det var det man regnede sig frem til skulle være udbudsprisen. I dag (efteråret, 2012, red.) koster den 28 kroner…Kan man sige at bunden er gået totalt ud af markedet?”

”Det er i hvert fald et meget nødlidende kvotesystem – som jeg forstår det var kvotesystemet designet med to formål for øje . Det ene formål var, at EU skulle levere sin reduktion i forhold til hvad Kyotoaftalen krævede. Det har kvotesystemet sådan set leveret.”

“Det andet formål, som man så i EU ønskede, at kvotesystemet skulle levere – nemlig en grøn omstilling – altså at det skulle kunne betale sig at investere i grønne teknologier så det for eksempel blev for dyrt at fyre med kul – det har kvotesystemet ikke leveret”.

”Er det kollapset?” 

”Det er nok for meget at sige, men det i hvert fald nødlidende”, siger DONG Energy’s kommunikationschef Karsten Anker Petersen.

Har købt seks millioner CO2-kvoter

I DONG Energy’s grønne regnskaber kan man se, at DONG – i perioden 2008-2012 – har udledt væsentligt mere CO2 end energigiganten har lov til ifølge den særlige nationale allokeringsplan.

”Ja, vi har fået gratiskvoter for ca. 38 millioner tons – og vi har udledt for ca. 44 millioner ton – men det er meget vigtigt at sige: Mængden af gratiskvoter  er ikke en tilladelse til udledning. Det er ikke sådan, at man har overskredet et niveau fordi man har skullet købe kvoter eller kreditter udenfor det. Altså gratiskvoterne er uddelt efter et eller andet kriterium, som ikke er knivskarpt.

”Men det er vel derfor at man opfinder ”Cap and Trade” – altså skær ned, eller køb?”

Ja, men hvis du vil fremstille det som om, at vi kun havde fået lov til at udlede sådan – og at vi har udledt sådan her, så er det ikke en korrekt fremstilling.

Altså kvotesystemet er netop lavet sådan, at man siger at I får sådan en mængde kvoter – i det her tilfælde gratiskvoter – det kan man diskutere om det var klogt – men man får en vis mængde kvoter. Hvis man så vil udlede mere, så er det helt legitimt – så må man bare betale for det. Og det betyder så, at der er en anden der kan udlede mindre. Så det er ikke sådan at man samlet set kommer til at udlede mere, fordi man overskrider.

Lad os tage et tænkt eksempel, at behovet for energien stiger i Danmark så kan det ikke lade sige gøre fordi man ikke har kvoter til det…. så må vi så ud på markedet for at skaffe nogle kvoter så vi kan levere – og det skal vi selvfølgelig betale for – og det vil så afspejle sig i prisen – og det er præcist sådan systemet var tænkt.”

”Hvad har så været jeres erfaring med det her kvotemarked – både det europæiske og det internationale?”

”Grundlæggende er det et system, der forsøger at sætte en pris på at reducere CO2-udslippet et sundt system – det er grundlæggende rigtig tænkt. Man kan altid diskutere den præcise indretning, men tanken om at sætte en pris på CO2-udledningen, der gør at man som stor energivirksomhed eller andre store virksomheder er bevidste om, at det rent faktisk koster noget at udlede.

”Men 2012 var det år i menneskehedens historie var det år, hvor CO2 udslippet slog alle rekorder?”

”Ja, men nu siger jeg også: Grundlæggende er ideen god.”

”Ideen?”

”Ja, ideen er god – så må man sige: Har systemet så leveret det, det skulle levere. Og der har EU – nu er det ikke min opgave at forsvare kvotesystemet – men man kan konstatere at kvotesystemet har leveret den reduktion som EU havde forpligtet sig til i Kyotoaftalen.

Det andet store spørgsmål er om kvotesystemet har leveret det som EU ønskede det skulle gøre, nemlig at gøre det attraktivt at investere i grønne teknologier – og der har det ikke i tilstrækkelig grad leveret varen, fordi kvotepriserne er så lave. Og en så lav kvotepris gør det simpelthen ikke attraktivt for eksempel at omstille kulfyrede kraftværker til gasfyrede kraftværker  – og nu kan man sige at gasfyrede kraftværker også er fossile brændsler – men det er en meget renere fossil brændsel. I den her sammenhæng er kullet langt det værste.

”I har selv investeret temmelig mange penge i at lave en grøn omstilling – men løfter du dig op i helikopteren og ser ud over systemet. Hvad ser du så?”

”Jamen, så må man sige at som systemet fungerer i dag, så er det ikke velegnet til at drive den grønne omstilling – det har vi også – og i samarbejde med en række andre energiselskaber i Europa også gjort opmærksom på. 

Vi har sagt: At hvis systemet ønsker at man skal gøre det – det var tænkt at skulle gøre – nemlig  at gøre det mere attraktivt at investere i grøn teknologi – så er der brug for at kvoterne i højere grad afspejler den pris man påfører samfundet i udledningen af CO2. Hvis systemet skal fungere og gøre det mere attraktivt at investere i grøn teknologi, så skal det være dyrere at udlede CO2 end det er i dag. Vi har – sammen med en række andre energiselskaber i Europa opfordret til at man hiver nogle kvoter ud af markedet  – og dermed presser prisen i vejret.”

DONG’s dyre kvoter

I har samlet set købt for næsten en milliard kroner til en gennemsnitspris på 124 kroner. Er I blevet snydt?” (Prisen på en CO2-kvote var 28 kroner i efteråret 2012, red.)

”Nej, det er jo markedsvilkårene. Man kan jo lade være med at handle, hvis man ikke kan lide prisen – og det er jo vilkårene vi har ageret under – så nej, det synes jeg ikke at man kan sige. Det er jo altid sådan, at når man køber en vare, så er det på det tidspunkt man har brug for den, at der må man betale den pris for den som den koster – og så kan man godt ærgre sig over at der udsalg i butikken dagen efter – men i situationen, hvor man køber, der er man nødt til at betale den pris det koster”

”Men markedsmæssigt set – har det været fornuftigt for jer at i starten at have betalt en formue for kvoter – som i – i dag kunne have fået ti gange så mange for de samme penge?”

”Ja, det siger noget om systemet. Vi stod jo i 2008 og 2009 og havde behov for at levere noget energi til danskerne, så vi havde brug for de kvoter og kreditter for at kunne lave den energi – på det tidspunkt var vi ikke så dygtige til at lave CO2-reduktioner som vi er i dag, så det var nødvendigt for os at anskaffe dem så der måtte vi betale det som det kostede.

Men det er jo også præcist sådan systemet skal virke, at der rent faktisk er en pris på at udlede det her – og den må vi jo så betale.”

”Det, at have et system der gør at det kan betale sig at reducere CO2-udledningen er grundlæggende rigtig sundt – det er vi varme tilhængere af. Men vi må også konstatere at med den prisudvikling der har været på det her marked – så leverer det ikke den vare det skal levere – så systemet i sin tænkning leverer det der skal til.”

”Men i praksis?”

”I praksis må man sige: Det har ikke leveret varen. Man kan sige det er lidt paradoksalt, at vi er i en situation, hvor man ønsker at fremme den grønne omstilling – der udvikler prisen på CO2-kvoter sig sådan, at det faktisk favoriserer kulkraftværkerne – så hvis du spørger mig om det er til fordel for Dong Energy at prisen er så lav, så er svaret klart nej”, siger Karsten Anker Petersen